Tæt på en lærer: Sine Maria Frimann

 Tæt på en lærer: Sine Maria Frimann 

I denne udgave af tæt på en lærer, har vi interviewet Sine, for at lære hende lidt bedre at kende:))

Hvad får du coronatiden til at gå med? Har du evt. fundet en hobby?

Nej, jeg har ikke fundet nogle nye hobbyer. Jeg har til gengæld strikket mere end normalt, og læst flere bøger. Jeg har passet min søn David, og jeg keder mig ikke.

Ud over strikning, læsning og familietid har jeg fulgt en Michelle Kristensen bootcamp med træning og kost, hvilket jeg har været glad for.



Hvilken by bor du i? Og hvorfor har du valgt at flytte tilbage?

Jeg bor i Lendemark i Stege på Møn. Jeg har boet mest tid i København, men valgte at flytte tilbage, da jeg fik arbejde på Falster og senere fastansættelse i Vordingborg. Jeg har også gode veninder, som bor her. Derudover bor mine forældre her også. Det var dog mest pga. arbejde.


Har du nogle børn? 

Ja, jeg har min søn, David, som er to år.


Har du nogen tatoveringer? Hvis ja, har de så en betydning? 

Jeg har en tatovering. Det er Davids fod i rigtig størrelse og hans fødselsdato.




Hvad ville du gerne være, da du var lille?

Som barn ville jeg gerne være politianklager og læse strafferet. Min far er journalist, og han har dækket sager som jeg synes var spændende.

Jeg startede med at læse jura på universitet, men fandt ud af, at det ikke var noget for mig. Jeg var egentlig ikke i tvivl om, hvad jeg så skulle læse - nemlig dansk. Historie blev mit andet fag, og det er blevet mere og mere spændende med tiden. Jeg har måske fortrudt lidt, at jeg ikke læste idræt, men jeg er glad for mine to fag.


Beskriv dig selv med tre ord.

Loyal, humoristisk og flittig.


Fortæl noget, vi ikke ved - måske noget ingen ved. A little secret!

Jeg er nok omkring 80 år indvendig ;-) Jeg elsker Barnaby på TV2 Charlie og er fan af Badehotellet. Dog føler jeg ikke, at jeg særlig tit har tid til at se fjernsyn. Jeg kan godt lide at se ting, som man ved, hvad er. 



Kommentarer